Learning4life
  • Arbejde og livsglæde
  • Nørd & Primadonna
  • Eksperimenter
  • CoCreating a book
  • KONTAKT
  • "PWIW"
  • Spil/GAME
  • Vandreruter
  • Mit liv

Turbulens i verden - Uro i hjertet?

Man siger, det er turbulens i verden, der skaber uro i vores hjerter; men hvad nu hvis det er uro i vores hjerter, der skaber turbulens i verden? Citatet er af Iben Tranholm og jeg elsker det!


Det giver SÅ god mening for mig, at vi i virkeligheden selv skaber en masse turbulens omkring os, fordi vi har uro i hjertet, bekymringer, frygt, utryghed osv.


Så jeg ser det som en af mine opgaver i livet at finde en indre ro, så jeg ikke er med til at skabe yderligere turbulens i mine omgivelser. Piet Hein har et dejligt citat:


Der er én ro, og den beror på, at du er tro mod det, du tror på.


Vi mennesker er meget forskellige - og det er skønt! Og vi kan selvfølgelig ikke leve vores liv på samme måde, nej tværtimod skal vi finde netop vores egen måde at leve på. En måde der passer med det, vi tror på - og det kan være en religiøs tro og det kan være principper, vi gerne vil leve efter. Og så skal det selvfølgelig også kunne virke i de omstændigheder, man nu lige er i - privat og jobmæssigt eller med den alder, man har.


Jeg tror på, at jeg gør en forskel i verden ved at finde indre ro, så jeg ikke skaber yderligere turbulens og jeg ved at det gør en dejlig forskel i mit eget liv at prioritere at finde ro i mit hovede og ro i min krop.


Vi har alle vores måder at finde ro på. En af mine er at afklare, hvad der er vigtigt for mig og så gå efter det, der er vigtigt for mig og ikke lade mig distrahere/presse/fristes til at løbe efter noget, bare fordi de andre gør. Jeg er fx helt indifferent ifht fx Black Friday - jeg har det, jeg behøver. Jeg bliver ikke det mindste fristet af diverse tilbud. For mig er det bare endnu en dejlig dag ligesom de andre.


Hvordan finder du din ro? eller har du svært ved at finde ro? Du er velkommen til at skrive kommentarer og spørgsmål - enten her på bloggen eller direkte til min mail: Lise@learning4life.dk

Må du få en dejlig dag med ro i dit hjerte!

Hilsner
Lise


Hvad tror du på?

12/2/2018

2 Comments

 
Picture
Denne morgen tager jeg spillet Om at være menneske frem, kaster terning: LILLA, dvs. kategorien TRO og spørgsmålet lyder: Hvad tror du på?

Hvor er jeg glad for netop det spørgsmål! Om end det er et stort spørgsmål. Jeg har virkelig lyst til at prøve at beskrive hvad jeg tror på - på en kort og forståelig måde - nu må jeg se, om det kan lykkes.

Jeg er kristen, så er det sagt! Jeg tror, at Gud fylder verden med sin kærlighed og jeg tror, at det hele ender godt - i en eller anden betydning. Det giver mig en stor trøst og optimisme i hverdagen, når Trump, klimaforandringer og umenneskelighed truer med at tage pippet fra mig.

Min tro får mig til at se alle de små undere i hverdagen - det mindste blad på en nælde, solopgangen, hvor let det er at sende et smil til en anden og få et igen, den heling det er at blive hørt og set og hvor enkelt det er at lytte til en anden (jeg kan blive helt småforelsket af det), kærligheden til et andet menneske - kæresten, mine sønner, mine venner (jeg bliver helt varm) og at vide at de også elsker mig. Hvor STORT og vidunderligt. Jeg er taknemmelig for at jeg har opdaget det blik på verden. Det er en gave.

Jeg tror, at vi mennesker er født med en længsel efter Gud. Selv har jeg fx arbejdet meget med FLOW (den tilstand, hvor vi er så optaget af noget, at vi mister fornemmelsen for tid og sted). Jeg var nysgerrig på FLOW, fordi der er noget magisk i det - i FLOW sker noget "af sig selv". I dag tænker jeg at det er Gud der har en finger med i spillet; men det vidste jeg ikke dengang. Jeg længtes bare efter noget magisk, noget "ud-af-boksen" og vidste ikke, at det kunne hedde Gud.

Jeg tror også, at livet her på jorden kan være anderledes let og uanstrengt. At det faktisk er meningen, at det skal være enkelt; men at vi mennesker med al vores grådighed, vanetænkning og manglende tro på kærligheden får det ødelagt for os selv. ØV!

Jeg bestræber mig på, at lade kærligheden fylde mig, så alt det andet ikke fylder så meget. Jeg er en ret dårlig forbruger, for jeg køber ikke ret meget. Jeg arbejder med at slippe mine vanetanker (eller vante-anker, som jeg kom til at skrive). Jeg er ingeniør, så jeg har måttet arbejde rigtig meget med at slippe tanken om årsag og virkning - det er ikke hele verden, der er indrettet som et billardbord, hvor man kan beregne hvor kuglen rammen, hvis man kender vinklen og hastigheden. Og mange flere vanetanker - dem kan jeg måske skrive om senere.

Jeg er glad for at tro på mere mellem himmel og jord, tro på kærligheden og på at det ender godt - og at ikke alt er rosenrødt: sorg, død, fortvivlelse, skuffelse mm er også en del af livet. Det er kun fordi vi er levende, vi overhovedet kan mærke det. Livet er livet værd.

Hvad tror DU på?


2 Comments
ida
1/20/2022 04:37:56 am

jeg tror på fucking nada

Reply
Lise
1/20/2022 07:35:01 am

Kære Ida
Tak for din kommentar. Jeg tror ikke, du mener øreakupunktur, når du skriver nada - det kunne man ellers godt tro på. Jeg har hørt meget godt om det ;-)
Du mener jo nok, at du ikke tror på nogetsomhelst. Betyder det så også at du ikke tror på dig selv, tror på andre mennesker, tror på kærlighed - eller på ondskab?
Er det med vilje - at for dig er tomhed og det at være totalt uafhængig en frihed i verden, du ønsker? Den følelse forstår jeg godt.
Skriv mere, hvis du vil!

Reply



Leave a Reply.

    Author

    Jeg nyder at reflektere. Sammen med andre og alene. Jeg er nysgerrig på hvordan vi kan arbejde og leve mere uanstrengt og legende. Man siger, det er turbulens i verden, der skaber uro i vores hjerter, men hvad hvis det er uro i vores hjerter, der skaber turbulens i verden?
    Lise Damkjær

    Archives

    December 2018

    Categories

    All

    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.
  • Arbejde og livsglæde
  • Nørd & Primadonna
  • Eksperimenter
  • CoCreating a book
  • KONTAKT
  • "PWIW"
  • Spil/GAME
  • Vandreruter
  • Mit liv