Hvordan kan vi samarbejde med LIVET
så arbejde bliver enkelt og glædesfuldt?
Jeg har i årevis haft en stærk fornemmelse af at livet og arbejdet kunne være lettere og mere levende - at vi kunne være mere levende, mere menneske i det. Jeg kom det nærmere ved at arbejde med FLOW. Jeg blev også klogere på det ved at arbejde med innovation: Work smarter, not harder. Nu har jeg fundet ind til kernen (tror jeg). Problemet er, at vi så ofte kommer til at modarbejdet LIVET - LIVET i os selv, i hinanden og LIVET i naturen ved at ville kontrollere det. Jeg har også fundet en vej videre: CoCreation.
CoCreation – en metode, når noget skal blive lettere...
CoCreation betyder at kreere noget sammen. Sammen med hinanden. Sammen med LIVET. Det er en grundantagelse i CoCreation, at vi gør livet og opgaverne sværere for os selv, når vi adskiller os fra hinanden. På hver sin side i en konflikt. På hver sin side i en kontrakt. I hver sin del af en tidsplan. Opdelt i hvem, der gør hvad. Hver især ansvarlig for sin egen del. Vi mennesker er skabt til at være fælles – vi er flokdyr. Vi er også kommet ind i en tid, hvor vi ofte adskiller os fra LIVET. Vi sætter os selv over LIVET ved at forsøge at kontrollere det. Forudsige hvad der skal ske. Forsøge at regne den ud: hvis vi gør sådan og sådan, så vil der ske sådan og sådan. LIVET er ikke et billardbord, hvor vi kan forudsige indgangsvinkler og udgangsvinkler. I CoCreation lader vi LIVET komme til sin ret. Vi eksperimenterer med hvordan vi kan undgå at spænde ben for os selv. Hvordan det kan se ud at slippe kontrollen og hvordan vi kan lære det? Hvordan vi kan navigere i LIVET istf at forsøge at kontrollere det – og dermed både lykkes med mere og opleve en dyb lettelse, når vi slipper for at skulle forsøge at kontrollere noget, vi dybest set ikke kan kontrollere.
CoCreation handler om at lytte, lytte til hinanden, lytte til os selv, lytte til LIVET.
CoCreation handler om tillid. Tillid til os selv, til hinanden, til vores kunder og samarbejdspartnere og til at vi nok skal finde en vej videre.
CoCreation handler om at sætte en intention og udforske åben og undersøgende hvor langt i retning af intentionen, vi i vores kontekst kan nå.
CoCreation er en tidskrævende proces – og dermed afviger den fra tendensen i tiden med hurtigt at zoome ind på problemerne og finde en løsning. CoCreation handler om at skabe en kultur for generativ lytning – skabende lytning.
CoCreation bruges både ved akut opståede problemer; når kulturen og stemningen langsomt har udviklet sig nærmest sygt og når vi ønsker at udvikle kulturen til at være anderledes eller til at kunne noget andet.
CoCreation er en proces bestående af fælles lytte- og dialogmøder og det, der sker i tiden imellem møderne. Forløbet fortsætter indtil det aftales at afslutte det. Et CoCreation-forløb består af mindst 2 møder og tiden derimellem.
Behovet er det centrale i CoCreation. Nogen konstaterer, at der er behov for noget. Ved første møde indkredser vi behovet og formulerer en konstruktivt formuleret intention. Intention forstået som en drøm eller ønske – en retning snarere end en destination. Vi kan nemlig ikke vide, hvorlangt det vil vise sig at vi kan komme. Konstruktiv i betydningen fremadrettet og rettet mod hvad vi gerne vil opnå og ikke hvad vi vil undgå.
Med udgangspunkt i behovet/intentionen bliver vi i fællesskab enige om, hvem der skal inddrages i processen. Grundantagelsen i CoCreation er, at alle der på en eller anden måde skal/kan bidrage til intentionen skal inddrages. Det behøver ikke være alle på een gang, det kan tilrettelægges på mange forskellige måder alt efter konteksten. Det betyder, at det fx også skal overvejes om eksterne parter som fx samarbejdspartnere, kunder, leverandører måske endda konkurrenter skal inddrages – afhængigt af intentionen.
CoCreation-værten skaber rammer for en åben og lyttende proces og ”holder rummet” fx holde intentionen og holde tålmodigheden, så vi lader løsningerne opstå indefra fremfor at springe til konklusionen. Det kræver, at værten har trænet sin egen evne til at være i uforudsigeligheden og gøre den til en gave fremfor en belastning. Værten skal også være fortrolig med at lade sine egne følelser være tilstede i rummet. Værten skal ikke være en neutral konsulent, men et menneske, der CoCreater sammen med de øvrige deltagere.
Man kan med fordel vælge at have en reflektør med – en person, der lytter efter åbninger og kan give sin refleksion på mødet, men ikke deltager med egne holdninger, viden osv.
Et CoCreationforløb har 5 forskellige faser:
Opstarten, hvor intentionen formuleres.
Netværkskortlægning, hvor det besluttes, hvem der skal/kan deltage hvornår.
Invitation
CoCreation-møde og ny netværkskortlægning: nyt møde hvornår og med hvem? Og ny invitation og nyt møde – indtil det aftales at afslutte forløbet.
Afslutning af forløbet.
CoCreation kan til tider opleves magisk, men det er ikke en mirakelkur. Det er, hvad vi mennesker kan og vil, når vi hjælpes ad.
Det kræver en kulturændring – eller omvendt CoCreation skaber en kulturændring hen mod en kultur, hvor vi er undersøgende og lyttende og navigerer i uforudsigelighed fremfor at prøve at kontrollere den. Det er voldsomt anstrengende at forsøge at kontrollere det, vi ikke kan kontrollere og vi undgår alligevel ikke risikoen for uforudsete hændelser. Når vi lærer at acceptere uforudsigeligheden som et vilkår og lærer at navigere i den, så opleves arbejdet og livet let.
CoCreation bygger også på vores erfaring for at mennesker kan have modstand på forandringer. Medarbejdere og ledere har i årevis oplevet nye tiltag, der ikke for alvor virkede: En APV, de blev inddraget i; men som dybest set ikke forbedrede arbejdsmiljøet. En vision, hvor de blev hørt, men det blev ved de fine ord. Hverdagsproblemer ingen tog sig af. Kick-off-møder, der lader somom en peptalk kan løse problemet. Ikke mærkeligt, hvis vi som mennesker ”giver op”: Hvis det ligesom sidste gang bare bliver modeller og procedurer, papir; men ikke for alvor ændrer noget, så gider vi ikke. I CoCreation giver vi rum til at den enkelte kan ændre det.
